Grimstrup-Årre gruppe

Har du lyst til at være med som leder eller medhjælper?

7. februar 2024 · Nyheder · Skrevet af mikaelsandsimonsen

Hvis du har lyst til at være med til at udvikle børn igennem spejderarbejdet og være med i et lederfælleskab – så har du chancen her!

Hos KFUM-Spejderne i Grimstrup-Årre Gruppe har vi igennem mange år drevet spejderarbejde ved vores hytte i Grimstrup Krat.

Vi laver på nuværende tidspunkt aktiviteter og oplevelser for børn i 0.-5. klasse, baseret på spejderbevægelsens fremadskridende ide; “learning by doing”.

I øjeblikket har vi en bæver-/ulve-enhed (0.-3. kl) og junior-enhed (4.-5. kl) med erfarne ledere begge steder. Du vil derfor blive en del af en lederkreds, som i fællesskab planlægger og driver gruppens aktiviteter.

Hvis du har lyst til at høre mere om gruppen og vores aktiviteter, er du velkommen til at kontakte vores gruppeleder eller en af enhedslederne her; Kontaktpersoner